Koldings størrelse og placering har skabt en generel pendlerkultur, hvor unge fra trekantområdet pendler til Kolding for at tage uddannelse. Det kan mærkes på det skuffende fremmøde i byens fredagsbarer, viser en rundspørge på universiteterne. Mange af studiependlerene nedprioriterer nemlig det sociale på studierne til fordel for deres hjembyer.
Af Matilde Sigersted
Knap halvdelen af de omkring 5.000 studerende på de videregående uddannelser i Kolding har ikke bopæl i byen og pendler derfor frem og tilbage mellem omkringliggende byer. Undersøgelser fra Danmarks Statistik viser faktisk, at der er flere indpendlere end udpendlere i Kolding Kommune. Specielt Aarhus størrelse og studieby-image trækker i de unge. Samtidigt ser man også en tendens til, at unge fra mindre byer i trekantsområdet tager uddannelse i Kolding, men bliver boende i deres hjemby. Det fortæller Jørn Pedersen, tidligere borgmester til Ugeavisen.dk. Her ser de studerende ingen grund til at flytte væk fra familie og venner, når de ubesværet kan pendle frem og tilbage. Faktisk er timerne på mange af uddannelserne i Kolding tilrettelagt efter pendlerne.
Der tegner sig en generel tendens til, at det kun er de unge på de specialiserede uddannelser, eksempelvis på Designskolen og på lyduddannelsen Sonic College, som flytter til Kolding langvejs fra for at studere. Unge fra trekantområdet vælger enten større byer til eller bliver boende i deres hjemby. Der er ingen tvivl om, at pendling er en integreret del af studiekulturen i Kolding. Men hvilken betydning har denne tendens for det sociale liv på uddannelserne, og hvad gør kommunen egentlig for at opretholde et socialt studieliv?
En tom fredagsbar
Mange unge vælger at tage uddannelse i Kolding, da byen tilbyder en lang række uddannelser, som ikke findes andre steder i landet. En af dem er Liv Pedersen, som læser grafisk kommunikation på UC Syd. Hun har fast bopæl i Smilets by. ”Der er bare et bedre studiemiljø i Aarhus. Jeg følte i hvert fald, at der var lidt mere for mig”, lyder det på den unge studerende, som samtidig tilkendegiver, at hun er en af dem, der tager toget hjem fredag eftermiddag i stedet for at tage i fredagsbaren.
”Man ved, at det er en lang tur hjem senere på aftenen. Så det er i hvert fald noget, som holder mig lidt tilbage. Det er lige at have overskud til det. Man står jo i forvejen tidligt op for at komme herhen”, fortæller Liv, som pendler samlet set 3 timer hver dag for at komme til og fra skole.
Liv er ikke den eneste. Der er generelt lav tilslutning til det sociale på de forskellige uddannelser i Kolding. Det bekræfter Anna Haar Østergaard, som læser pædagogik i byen. Det kan især mærkes i fredagsbaren, fortæller hun. ”Det er ikke alle der lige prioriterer det, fordi man skal med et toget hjem”, lyder det på Anna. Studieveninderne Natasha Meise og Maja Bernberg bekræfter. Anna tilføjer yderligere, at pendlernes fravær også kan mærkes i bylivet. ”Det er meget gymnasierne, der fylder på diskotekerne. I hvert fald nogle af stederne.” Pendlernes indtog på uddannelserne har altså stor betydning for studielivet.
Kommunen investerer i fællesarrangementer og fredagsbajer
Til trods for den lave tilslutning, sætter kommunen stort ind på at gøre Kolding til en studieby. Der bliver bygget nye studieboliger, oprettet studiejobs og de unge får indflydelse på campuslivets rammer. Her har De Studerendes Råd desuden oprettet både fredagsbar og café under navnet Café Ubåden, som afholder 4-årlige arrangementer, hvor der er rig mulighed for at dyrke det sociale omkring uddannelserne. Det er tilsyneladende dog ikke nok for at fastholde pendlerne, og det skaber altså en spiral af dårlig tilslutning til sociallivet på uddannelserne.