Af rapporten “Den Nationale Sundhedsprofil 2021” udarbejdet af Sundhedsstyrelsen fremgår det, at den generelle mentale trivsel blandt de 16-24 årige har set en stærk stigning i den negative retning, som også ses i Kolding.

Af Mads Trier Kjerkegaard

Med en stigning på ni procentpoint siden 2017, ligger Kolding kommunes unges stressniveau på det højeste hidtil. 45 procent af de 1.643 adspurgte unge Koldingensere, oplever at have et stressniveau, der ligger højt. Rapporten understreger, at de coronarestriktioner, der var til stede under undersøgelsen, kan have haft en effekt.

Sundhedschef Anders Seekjær har i et af Koldings byrådsmøder for Koldings Uddannelsesvalg peget på, at den stigende mistrivsel blandt andet kan tilskrives, at unge stiller krav til dem selv, som de ikke kan leve op til. Regionalt oplever næsten halvdelen af unge kvinder, og en fjerdedel af unge mænd, at deres forventninger stiller et pres på dem selv.

Hvad ligger bag tallene?

Formand for Kolding kommunes Børn og Uddannelsesudvalg Hans Holmer (SF) kan nikke genkendende til tendensen, som ses i hele landet. Han mener, at kommunen i højere grad skal fokusere på at lave et opgør med den nuværende perfekthedskultur, de unge støder på i deres uddannelse:

“Vi har en konkurrencestat, som opfordrer unge mennesker til at komme hurtigt gennem uddannelser. Drømmestudierne kræver et højt gennemsnit, der skaber en perfekthedskultur, men en mulig forklaring på statistikken er også, at unge er blevet bedre til at fortælle om deres mistrivsel.”

Netop denne perfekthedskultur mener Hans Holmer er betydende for de unge, da karaktererne i elevernes øjne bliver altafgørende for deres fremtid, og deres selvværd:

“Vi skal væk fra at definere elever på deres karakterer, man kan jo godt være en god kammerat og få et godt liv, selvom man ikke får gode karakterer.”

Fokus på gode klassefællesskab

Det landsdækkende fænomen kan virke svært og uoverskueligt at arbejde sig ind på. Hans Holmer mener selv, at der er nogle grundlæggende strukturelle problemer i vores samfund og den måde, vi ser unge på, men også at kommunen selv har et ansvar for at skabe et godt miljø i skolerne:

“Noget som jeg tænker, vi skal arbejde meget mere med både i dagsinstitutioner og folkeskoler, det er kollektiv trivsel. Der hvor man virkelig kan løfte hinanden, er ved hvordan man omgåes klassekammerater. Hvis man som ung mistrivende kan finde støtte i et godt klassemiljø, ville det hjælpe.”

Udfordringer for trivslen

Hans Holmer anerkender, at der findes mange tilbud til de forskellige mistrivende unge, der kan døje med ting som skilsmisse, angst eller andre mentale sygdomme, men at der skal mere fokus på at gøre tilbuddene mere tydelige for de unge. Samtidig ligger der et stort pres på kommunens PPR tilbud, som er en ordning, der kan tilbyde fx psykologhjælp til unge, der er ramt af angst og bekymring.

For fremtiden er Hans Holmer håbefuld for en stigende opbakning til dagsordenen omkring de unges mistrivsel, men at der stadig er lang vej endnu:

“Der er nogle strukturelle ting vi ikke kan gøre noget ved lokalpolitisk. Vi har ikke på nogen som helst måde løst det problem, vi har, men det er et punkt som har fået meget mere opmærksomhed. Der er et mere bredt politisk ønske om at gøre nogle initiativer.”