Studerende om kantinepriser: “Det er for dyrt”

Nogle af de madvarer, der udgør madpakkerne blandt de studerende. Foto: Amalie Dalsgaard

Studerende skruer ned for forbruget i kraft af inflationen, viser en undersøgelse. På IBA erhvervsakademi i Kolding, er flere studerende enige om, at de ikke har råd til at benytte sig af kantinen. 

Af Amalie Dalsgaard

2 riskiks og en rudbrødsmad pakket ind i sølvpapir. Det er frokostmenuen for Zette Skou, der studerer multimediedesign på IBA erhvervsakademi i Kolding. Klassekameraterne og hende sidder ved et bord i kantinen. Alle med hver deres madpakke, som er taget med hjemmefra. 

Mæt på budget

“Jeg brugte 400 kr. om ugen på frokost. Nu bruger jeg det halve”, siger Zette omkring sin første måned på uddannelsen. 

Efter en dyr første måned, hvor Zette købte mad i kantinen, er hun begyndt at tage madpakke med i skole. Oplevelsen om, at økonomien ikke rækker til mad fra kantinen, står Zette ikke alene om. Anders Bertelsen, der studerer produktionsteknologi på samme skole, er enig med Zette. 

“Det er alt for dyrt i længden”, understreger Anders. 

Selvom han somme tider køber mad i kantinen, har han medbragt madpakken i dag. Han har ikke råd til at købe mad på skolen hver dag. 

Studerende mindsker forbruget

Ifølge Ritzau viser en undersøgelse, at studerende i højere grad oplever bekymring over de stigende priser på energi, varer og tjenester, og hvordan det påvirker deres privatøkonomi. 63 procent af de studerende i undersøgelsen har derfor skåret ned på forbruget. Det er primært energiforbruget i hjemmet, dagligvareindkøb og byture/restaurantbesøg, som bliver nedprioriteret, når man kigger på besparelser hos studerende jf. undersøgelsen.

Både Zette og Anders har begge et ønske om lavere priser i kantinen.

“Jeg ved ikke hvordan, man skal gøre det. Men jeg synes, at de skal være lavere”, siger Anders om priserne i kantinen. 

Kilder: 

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/studiestart-inflation-presser-studerendes-okonomi-flere-overser-mulighed?publisherId=13560560&releaseId=13657717